Buddhistisk Samfunds nyhedsbrev

Hej igen fra Buddhistisk Samfund.
Efterårs sesshin er vel overstået, og sesshiner for næste år bliver i ugerne 20 og 40. Vi håber også, at vi kan få stablet et par korte sesshin på benene i løbet af 2021.
Vi har valgt at lukke Havredal Zendo indtil begyndelsen af januar. Der kommer typisk ikke mange her op mod jul - og det er endnu 'værre' på grund af corona 'krisen'. Vi bruger tiden til at færdiggøre zendoen samt omlægge programmet fremover. Jeg, Egmund, er dog selvfølgelig tilgængelig efter behov, og du kan også komme - efter aftale - og zazenne med mig/os.

Og så en 101 zen historie:
6. Ingen kærlig venlighed

Der var en gammel kvinde i Kina, der havde støttet en munk i over tyve år. Hun havde bygget en lille hytte til ham og gav ham føde, mens han mediterede. Til sidst spekulerede hun på, hvilke fremskridt han havde gjort i al denne tid.

For at finde ud af det, fik hun hjælp fra en pige rig på lyst. 'Gå og omfavn ham,' sagde hun til hende, ’og spørg ham så pludselig: "Hvad nu?"

Pigen besøgte munken, kærtegnede ham uden videre og spurgte ham, hvad han ville gøre ved det.

'Et gammelt træ vokser på en kold klippe i vinteren,' svarede munken noget poetisk. 'Ingen steder er der nogen varme.'

Pigen vendte tilbage og fortalte hvad han havde sagt.

'Tænk, jeg tog mig af den fyr i tyve år!' Udbrød den gamle kvinde i vrede. ' Han viste ingen hensyn til dit behov, ingen tilbøjelighed til at forklare din tilstand. Han behøver ikke have reageret på lidenskab, men i det mindste skulle han have demonstreret en vis medfølelse.'

Hun gik straks hen til munkens hytte og brændte den ned.

En ekstra gave. Jeg har 'fordansket' en tekst af den første japanske rinzai zen patriark, Nampo Shomyo:

Der er en virkelighed hinsides tid og rum.
Den har ingen form, langt mindre et navn.
Sanserne kan ikke på nogen måde opfatte den.
At kalde den Sind, Budha eller Gud strider mod dens væsen,
For så danner vi os forestillinger om den.
Den er ikke Sind, Buddha eller Gud.
Fuldstændig tavs og usynlig, og alligevel oplysende på mystisk vis,
Lader den sig kun opfatte af de klarøjede, de opvågnede.
Den er Virkeligheden – i sandhed hinsides form og lyd.
Den er Vejen, som intet har med ord og begreber at gøre.

Idet han ønskede at lokke de blinde, de uvidende,
Lod Buddha legende ord undslippe sin gyldne mund.
Himmel og jord har siden været fyldt med indfiltrede tornebuske.

Oh, mine gode værdige venner samlet her,
Hvis I ønsker at høre Virkelighedens tordnende stemme,
Udtøm da jeres ord, tøm jeres tanker,
For så kan I komme til erkendelse af denne Ene Essens.
______________________________
Til næste gang
Egmund

Vi vil lige gøre opmærksom på at der er en sesshin d. 10 til 15 maj
Tilmeldingsfrist er egentlig d. 18 april, men kan forlænges lidt, hvis du har behov for at tænke dig om lidt længere (henover weekenden).
Hvis du ønsker at deltage, så udfyld ansøgning eller kort ansøgning snarest - samt indbetal sesshin beløb. Det er muligt, at du ikke kan deltage da der er corona-begrænsninger - 'først til mølle'.

Kære venner
En haste-meddelelse:
For at hjælpe med til at 'flade kúrven ud', så vi ikke alle bliver smittet på en gang og overvælder sundhedssystemet, lukker vi indtil videre Havredal Zendo.
Angående retræte/sesshin i uge 20: Lad os se tiden an.
Sid, praktiser zazen, hjemme. Virtuel kontakt hertil er muligt - dokusan, konsultering osv. via Skype, Google Hangout eller ZOOM.

Pas godt på jer selv, hinanden og alle andre.

Ja, det er vinter - i det mindste på kalenderen.
Sidste retræte og efterfølgende 'fallout' var - for mig i det mindste - ganske interessant, og mindede mig om den første af '101 zen historier':

Nan-in, en japansk zenmester under Meiji perioden (1868-1912), modtog en universitetsprofessor, som kom for at spørge ind til zen.
Nan-in serverede te. Han hældte sin gæsts kop fuld og blev ved med at hælde.
Professoren kiggede på dette indtil han ikke længere kunne holde det ud.
”Det flyder over. Der kan ikke være mere i koppen.”
”Ligesom denne kop er du fuld af dine egne holdninger og spekulationer. Hvordan kan jeg vise dig zen, med mindre du tømmer din kop først?” sagde Nan-in.

Zen indsigt, fred, frihed, livsglæde er ganske simpelt og let at finde. Men vores holdninger og forestillinger gør det til en lukket verden for os. Jeg udpeger og taler om dette jævnligt. Hvad kan jeg gøre mere?

& nu, hvor vi er i gang med de 101 zen historier, kan vi lige så godt fortsætte. Jeg har tænkt mig at udgive mindst en per nyhedsbrev fremover. Her er nummer to:

101 Zen Historier # 2. Findende en diamant på en mudret vej
Gudo var kejserens lærer i sin tid. Ikke desto mindre plejede han at rejse klædt som en vandrende tigger. En gang, da han var på vej til Edo, det kulturelle og politiske centrum for shogunatet, nærmede han sig en lille landsby, Takenaka. Det var aften og et kraftigt regn faldt. Gudo var gennemblødt. Hans strå sandaler var ved at falde fra hinanden. Ved en bondegård i nærheden af ​​landsbyen bemærkede han fire eller fem par sandaler i vinduet og besluttede sig for at købe nogle tørre.
Kvinden, der tilbød ham sandalerne, så hvor våd han var og opfordret ham til at forblive natten over i sit hjem. Gudo accepterede og takkede hende. Han gik ind og reciterede en sutra foran familiehelligdommen. Derefter blev han introduceret for kvindens mor og hendes børn. Da han så, at hele familien var deprimeret, spurgte Gudo, hvad der var galt.
”Min mand er en ludoman og en drukkenbold,” fortalte husmoren. ”Når han tilfældigvis vinder, drikker han og bliver voldelig. Når han taber, låner han penge fra andre. Nogle gange når han bliver fuldstændig beruset, kommer han slet ikke hjem. Hvad kan jeg gøre?
'Jeg vil hjælpe ham,' sagde Gudo. ”Her er nogle penge. Hent en dunk god vin og noget godt at spise. Så kan du trække dig tilbage. Jeg vil meditere foran helligdommen.’
Da hendes mand vendte tilbage omkring midnat, ganske beruset; råbte han: 'Hej, kone, jeg er hjemme. Har du noget jeg kan spise? '
Jeg har noget til dig: sagde Gudo. ”Jeg blev tilfældigvis fanget i regnen, og din kone inviterede mig venligst til at blive her for natten. Til gengæld har jeg købt noget vin og fisk. Du kan lige så godt have dem.'
Manden var henrykt. Han drak vinen med det samme og lagde sig på gulvet. Gudo sad i meditation ved siden af ​​ham.
Om morgenen, da manden vågnede op, havde han glemt den foregående nat. 'Hvem er du? Hvor kommer du fra?' spurgte han Gudo, der stadig mediterede.
'Jeg er Gudo fra Kyoto og skal videre til Edo,' svarede Zen-mesteren.
Manden skammede sig fuldstændigt. Han undskyldte voldsomt over for sin kejsers lærer.
Gudo smilede. ”Alt i dette liv er forgængeligt” forklarede han. ‘Livet er meget kort. Hvis du fortsætter med at spille og at drikke, vil du ikke have tid tilbage til at udrette noget andet, og du vil også få din familie til at lide.'
Mandens opfattelse vågnede som fra en drøm. ”Du har ret,” erklærede han. Hvordan kan jeg nogensinde gengælde dig for denne vidunderlig belæring! Lad mig følge dig på vej og bære dine ting et lille stykke vej.'
'Hvis du ønsker det,' godkendte Gudo. De to startede. Efter at de var gået tre mil, bad Gudo ham om at vende tilbage. 'Bare endnu fem mil,” bad han Gudo. De fortsatte.
”Du kan vende om nu," foreslog Gudo. "Efter endnu ti mil," svarede manden.
'Vend tilbage nu,' sagde Gudo, da de var gået ti mil.
'Jeg vil følge dig hele resten af ​​mit liv,' erklærede manden.
Moderne Zen-lærere i Japan udspringer fra linien af en berømt mester, der var Gudos efterfølger. Hans navn var Mu-nan, manden, der aldrig vendte tilbage.

Og nu vi snakker om retræter: Næste års retræter vil være i uge 20 og uge 40 (med rimelig sandsynlighed, 85%).

Og i år: Den sidste arrangement-dag er d. 15 december. Vi holder lukket d. 22/12 og 29/12.

Til næste gang
Egmund