Fint besøg & Efterårs Retræte

Sommeren er ved at være forbi. Ferien er slut, tørken er overstået, alt er igen grønt.

Vi får fint besøg i morgen (og fire dage frem) i Havredal Zendo. Soto zen mesteren Hogen Bays fra Great Vow Zen Monastery ankommer søndag ca 11:45 - lad os se, om vi ikke kan lokke en dharma-tale ud af ham - eller en to-zen-mestres diskussion. Så der er god grund til at komme til 'Meditation med mere' denne søndag.

Husk at tilmelde dig til efterårs retræte. Frist for tilmelding er ved at løbe ud. Vi vil også gerne have, at tilmeldte betaler hele beløbet med det samme, så vi kan komme videre med konstruktion af zendoen. Vi mangler penge til vægbeklædning og gulvbrædder. Gulvvarme bliver etableret på tirsdag, så vi kommer ikke til at fryse.

Skulle du have nogle fridage, så sig endelig til. Der er en hel del arbejde på grunden, som godt kunne bruge din hjælp.

Det var vist det for denne gang
Egmund
Buddhistisk Samfund