Godt nyt år

- ønskes jer alle!

Vi er nu i år 2018 efter Jesus Kristus' fødsel, og vores nye tempelbygning kan snart tages i brug. Denne bygning er rent faktisk den første zen-buddhistiske tempelbygning i Danmark. Vores mester er ligeledes ham, som etablerede (Rinzai) zen-buddhismen i Danmark. For at holde denne vigtige tradition i live, er det nødvendigt, at aktive elever regelmæssigt kommer til dokusan - hvis ikke ansigt-til-ansigt, så i det mindste via Skype eller Google Hangout.Dette skal ske mindst én gang om måneden fremover (man kan dog vælge at være 'passiv' elev). Dokusan-møder mellem mester og elev er utroligt vigtigt i Rinzai zen traditionen. For at få lidt indblik i dette, se denne artikel: https://tricycle.org/magazine/the-meeting/.

Jeg vil desuden gøre opmærksom på kommende arrangementer. Der er Parinirvana 1-dags retræte d. 15 februar og Helligdags retræte d. 7-12 april. Se venligst detaljer på hjemmesiden. Husk nu at tilmelde dig i tide.