Helligdags retræte

Stilhedsretræte i Havredal Zendo d. 7 - 12 april 2018

Dette er 'sesshin' i en ny form. Den nye 'stil' gør det lettere at være med, samtidig med at den tillader den 'gamle' intensitet. Den giver desuden mulighed for at bruge den støtte de fantastiske omgivelser ved Havredalhus giver.

Tilmeldingsfrist er d. 20. marts. Retrætet er åbent for alle med en vis erfaring med meditation.
Prisen for retrætet er kr. 4.750, hvoraf kr. 650 udgør depositum. Støttemedlemmer gennem mindst 3 mdr. får automatisk skattemæssig fradrag for prisen udover depositum (kr. 4.100) da dette betragtes som dana, gave til samfundet.
Udfyld denne ansøgning hvis det er første gang du deltager eller har nye informationer siden sidst. Hvis du tidligere har udfyldt et ansøgningsskema, så udfyld den korte ansøgning i stedet for. Din tilmelding gælder først når du har fået tilsagn og depositum på kr. 650 er indsat på samfundets konto: 8401 - 4255982. Restbeløb (kr. 4.100) bedes indsat på samme konto minimum en uge før ankomst.

Personer, der måtte have svært med betaling, kan søge om betaling i rater eller rabat/stipendium.Yderligere donation til samfundet og/eller Mesteren er selvfølgelig meget værdsat.

Det indbetalte beløb går ikke til at betale vores lærer i forbindelse med den undervisning, han giver. Undervisningen er efter buddhistisk tradition, en gave, dana. Læreren betales af deltagernes donationer (dana), der overrækkes personligt ved afslutningen af retrætet. Disse donationer gives for at vores lærer har midler til livets ophold, ligesom fortidens vandrende munke. Hvad man giver er valgfrit og afhænger helt af ens individuelle økonomiske formåen, men hvis du er i tvivl foreslår vi 150 kr. per dag (kr. 750 i alt).


PROGRAM
(bliver nok justeret lidt inden start)

Lørdag d. 7.

16:00 Ankomst
16:30 Kaihan
17:30 Aftensmad (formelt)
19:30-21:00 Åbningsceremoni, zazen

Søndag d. 8. – onsdag d. 11.

7:30 Morgenmad, kaihan, morgenmøde for officerer, tempel rengøring
9:00 Kort morgenceremoni, zazen
10:00 Teisho
~11:30 Zazen, dokusan
13:00 Frokost
14:00-17:00 Egen praksis
16:30 Kaihan
17:00 Aftensmad
18:30 Teidai Denpo, zazen, dokusan
21:00 Slut på struktureret zazen, tirsdag-onsdag
21:30 Slut på struktureret zazen, torsdag-fredag

Torsdag d. 12.

7:30 Morgenmad, kaihan, morgenmøde for officerer, tempel rengøring
9:00 Kort morgenceremoni, zazen
10:00 Teisho
~11:30 Zazen, dokusan
13:00 Frokost
14:30 Zazen, dokusan
16:00 Afslutningsceremoni
16:30 Kaihan, oprydning & rengøring
~17:30 Aftensmad (uformelt, uden jihatsu)