Buddhismens grundtese er, at der er en radikalt anderledes måde at fungere på.
- Anderledes end vores mere eller mindre aggressive dagligdags måde. En måde der ikke skaber yderligere problemer for os, men derimod opløser de problemer vi har. Grundlæggende for denne måde er et perspektiv, der er forskelligt fra vores sædvanlige egoistiske.

Vi må gennembryde vores sædvanlige dualistiske tænknings mur for at opnå dette perspektiv.

For at hjælpe os med dette, har zen patriarkerne udviklet koansystemet.

Koan betyder nærmest præcedens, en (rets-)sag, der i forvejen er afgjort. Dette skal forstås på den måde, at koaner er "dokumenter" der viser "anderledes" tænkning, et andet perspektiv. Forstår man med andre ord en koan, kan man se dette anderledes perspektiv.

Den første type koaner man bliver konfronteret med i zen træning er gennembrudskoaner. Disse er ligesom et hammerhoved uden hul. Man kan ikke få (hånd-) tag på dem/det. Et kendt eksempel er "Joshus Mu", som har været vist på disse sider.

Efter at have passeret denne "patriarkernes barriere", arbejder man med såkaldte "diverse" koaner for at stadfæste det nyfundne perspektiv. Et eksempel er: "Nu regner det. Hvordan vil du få det til at holde op?"

Senere, hvis det ligger til en, fortsætter man så med det traditionelle koansystem.

Nu begynder vores træningen for alvor. Gennem de næste mange år lærer vi at leve i overensstemmelse med vores ny(gen)fundne livssyn.

Den ottefoldige vej reflekterer dette. Men pas på: En intellektuel forståelse hjælper intet. Kun gennem en oplyst buddhistisk mesters ledelse kan vi nå til fuld og ægte frigørelse.

Hvad er dette nye perspektiv? Det er baseret på virkeligheden i stedet for koncepter.

For at give et eksempel: Foran dig står en skål med sukker. Er sukker sødt hvis du ikke smager på det?

For en oplyst person er dette spørgsmål absurd. Det peger på koncepter og dualistisk tænkning, ikke en virkelighed. For at skære igennem vil han (hun) tage noget sukker i munden og sige "aah". Det abstrakte (filosofiske?) spørgsmål vil hun (han) slet ikke røre - "sødt" er et koncept med mindre sukkeret er i munden. (Der er ikke noget i vejen med koncepter og dualistisk tænkning - de hjælper os for eksempel med at finde noget sødt - vi skal blot ikke bruge dem hvor de ikke hører hjemme.)

Koaner er derfor historier, der viser denne "gennemskæring" - eller provokerer os til at finde den selv. Gennem koanstudiet bliver vi "tvunget til" at adoptere denne livsholdning.

Det giver absolut ingen mening at studere koaner uden at arbejde med en zenmester. Der er simpelthen for mange fælder at falde i. Den værste er, at du mener du "forstår" koanen. Hvis du forstår koanen, så opsøg en mester og demonstrer din forståelse. Hvis du ikke tør det, så hold din kæft.

Det giver heller ingen mening at studere koaner uden jævnligt at sidde i zazen. Før man har en vis zazen "færdighed", har man ingen mulighed for at relatere til de indikerede sindstilstande og synspunkter.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at tre ting er tilstede for at begynde på et reelt koan studie:

1.) Man må finde en autentisk Rinzai zenmester.
2.) Man må "overgive" sig til denne mester (- samt Buddha, Dharma og Sangha).
3.) Man må "zazenne" hver dag.

Er det muligt for mig i Danmark i dag?

Ja! Find et tempel med en ledelse, en zazen instruktør og en præst, som har direkte forbindelse med en mester - eller endnu bedre - et tempel som huser en zenmester. Autenticitet skal derefter fastslås: Er denne mester "linieholder"? (har han modtaget inka indenfor en traditionel "linie" af successorer, der kan føre deres tradition tilbage til Buddha?)

At "overgive sig" er det sværeste for de fleste. Dette er en proces der kan tage nogle år. Vi har alle en stærk tendens til at være "bedrevidende" samt en ligeledes stærk tendens til selv at ville "kontrollere" alt - vi er alt for kritiske. Eller, specielt hvis mesteren er orientalsk, "overgiver" vi os fuldt, uden at vide hvad det rent faktisk indebærer (og får derved senere en del frygtelige kvaler).

For at opnå den nødvendige zazenfærdighed er det nødvendigt at deltage i sesshin, fem/syvdages retræter, og andre træningsperioder. Man har så en sans for hvad zazen handler om. Uden det er man i bedste fald en romantisk drømmer. Man kan ikke lære zazen fra en bog eller internettet (eller fra en ukvalificeret).